Tilmeld dig her
Hvem er Frie Musikskoler?
Vi er en forening stiftet med det formål at arbejde for at fremme gode vilkår for alle de danske musikskoler og musikundervisere, der ikke er omfattet af gældende statslige og kommunale støtteordninger til musikskoler. Herved arbejder FM for at sikre tilgængeligheden af en bred, almen musikundervisning til alle interesserede i Danmark.
Vi holder løbende møder hvor vi diskuterer problemstillinger der berører os alle, og prøver at løse dem i fællesskab. Lige nu er vores hovedfokus på at diskutere hvordan vi bedst muligt forholder os til den mulige pålæggelse af moms på musikundervisning i Danmark
Vi har en forventning om at pålæggelsen af en moms-drevet prisstigning på vores undervisning, vil føre til at mange af de familier der lige nu vælger at prioritere musikundervisning, må blive nødt til at vælge musikken fra af rent økonomiske hensyn. Og det synes vi faktisk ville være tragisk.
Vi ønsker derfor blot at kunne eksistere i et ligeværdigt forhold med de kommunalt støttede musiktilbud, og at have mulighed for fortsat at kunne tilbyde musikundervisning til en pris hvor alle kan være med.
